Når jeg taler om husrens, taler jeg om energi – alt levende og alt der er skabt vibrerer. Vores tanker, følelser og handlinger efterlader spor, og disse spor kan samle sig og påvirke stemningen i et hjem.
Jeg oplever, at et hjem kan “gemme” på fortidens oplevelser. Måske er der tidligere foregået skænderier, sygdom, sorg eller endda død, og disse energier kan sætte sig som en tung tåge i luften.
I andre tilfælde mærker jeg tilstedeværelsen af ånder eller sjæle, som af en eller anden grund stadig knytter sig til stedet. De er sjældent onde – ofte blot forvirrede, uforløste eller kærligt vogtende.
En husrens handler derfor ikke om at “jage” nogen væk, men om at hjælpe energierne med at finde ro – både de levende og de åndelige.
For mig er en husrens ikke blot et ritual – det er en handling af kærlighed.
Det handler om at bringe lys, fred og harmoni ind i de rum, hvor mennesker lever og ånder.
Hjemmet er vores helligdom, og når det er fyldt med ren, klar energi, kan vi selv trives, vokse og føle os trygge.
Jeg tror, at når vi renser vores hjem, renser vi også os selv.
For huset spejler altid vores indre – og når energien flyder frit dér, gør den det også i os. 🌿💫
Sådan foregår en husrens
Når jeg bliver kaldt ud til et hjem, starter jeg altid med at mærke efter. Jeg går rundt i stilhed, og åbner mit hjerte og fornemme, hvad der foregår.
Jeg lytter til rummets vibration, mærker stemningen og registrerer, hvor energien føles tung eller urolig.
Under processen mærker jeg ofte, hvordan atmosfæren ændrer sig. Nogle gange bliver rummet lettere, luften føles friskere, og en varme spreder sig. Andre gange kan der komme følelser op – både hos mig og hos dem, der bor der – som om huset selv giver slip.
Derefter fortæller jeg om det jeg har oplevet og fornemmet, og sammen beslutter vi hvad der skal ske.
Når der er ånder til stede
I nogle hjem mærker jeg tydeligt, at der er sjæle, som ikke har forladt stedet. Det kan være afdøde familiemedlemmer, tidligere beboere eller energier, der af en eller anden grund hænger fast.
Jeg møder altid disse væsener med respekt og kærlighed. Jeg taler roligt til dem, forklarer at deres tid her er forbi, og at de trygt kan gå videre i lyset. Ofte mærker jeg en blid, taknemmelig energi, når de slipper – som et suk, der letter fra rummet.
Nogle gange er det ikke en “ånd” i klassisk forstand, men blot et aftryk af tidligere hændelser. Det føles som en gammel energi, der har sat sig i væggene,
Et eksempel på en husrens
Jeg husker tydeligt en husrens, jeg blev kaldt ud til for nogle år siden.
En familie kontaktede mig, fordi de oplevede en tung stemning i deres hjem. De fortalte, at deres lille datter ofte vågnede grædende om natten, og at lyset i gangen tændte og slukkede af sig selv. Moderen sagde, at hun følte sig iagttaget, især om aftenen, men kunne ikke forklare hvorfor.
Da jeg ankom, mærkede jeg med det samme, at luften i huset føltes tæt – som om rummet holdt vejret. Jeg gik roligt gennem rummene og kunne mærke et tryk i brystet, da jeg kom til pigens værelse.
Jeg satte mig stille ned, tændte et hvidt lys og bad om klarhed.
Efter få minutter mærkede jeg en blid, men sørgmodig energi – som en ældre kvinde, der ikke var gået videre. Jeg fik følelsen af, at hun havde boet i huset før og ikke havde forstået, at hendes tid på jorden var forbi. Hun virkede ikke ubehagelig, bare forvirret og ensom.
Jeg talte til hende højt, men venligt. Jeg fortalte, at hendes hjem nu var fyldt med liv igen, at en ny familie elskede dette sted, og at hun trygt kunne gå videre i lyset.
Jeg mærkede, hvordan rummet blev varmere, som om solen pludselig skinnede gennem væggene.
Et øjeblik senere var trykket i brystet væk. Luften føltes frisk – og en fredfuld ro bredte sig i hele huset.
Da jeg fortalte familien, hvad jeg havde fornemmet, begyndte moderen at græde. Hun sagde, at den tidligere ejer af huset faktisk var en ældre kvinde, som døde der alene for mange år siden.
Efter rensningen fortalte de, at datteren sov roligt igen, og at huset føltes “let” og “gladere”.
Den oplevelse mindede mig om, hvor nært de to verdener – den fysiske og den åndelige – egentlig hænger sammen.
Og hvor meget fred der kan skabes, når vi møder alt levende, også det usynlige, med kærlighed og forståelse.